Kurven er tom

Fri fragt ved køb
over 600,00 kr.



  • Produktmenu



   

Få tips & idéer


Lingeri til hverdag

Når kvinder klæder sig på om morgenen, har de en tendens til at vælge lingeri først, for derefter at vælge dagens påklædning - men det er helt forkert. Man skal først beslutte sig for ydertøjet og derefter finde passende lingeri. Vælger man en stram T-shirt bør man vælge en sømløs formstøbt Bh, da dette giver brystet et naturligt look. Skal man have en bluse med dyb udskæring på, bør man vælge en Push-up Bh, da det giver en smuk kavalergang.

Gode mærker

Det kan godt betale sig at bruge penge på sit lingeri. De dyre mærker har en super pasform og er lavet af lækkert materiale - der er simpelthen mere ægte blonde på. Specielt hvis du har en stor barm er pasformen vigtig. Køb derfor lidt men godt. Det kan være en god idé at bruge flere penge på sin hverdags bh, end den du bruger til særlige lejligheder.

T-shirt tippet

Tag en T-shirt over bh’en når du prøver. Her kan du se hvordan bh’en kommer til at virke på din holdning, din figur og dine ”nye” bryster.

Stramme T-shirts

Når du har en tæt siddende bluse på bør du altid vælge en bh, der er glat i materialet. Den må gerne forme dit bryst en smule - vælg derfor en vatteret skål - men bh´en skal først og fremmest være uden syninger eller blonder fortil. Det ser pænere ud, end en masse krøller under blusen, som får dine bryster til at ligne to blomkålshoveder.

Bh under en hvid T-shirt

Det er nærliggende at tro, at en hvid bh er det bedste under hvidt tøj. Men med mindre du ønsker, at folk skal kunne se din bh, er en nougat farvet bh et bedre valg. Farven ligger tæt op ad din hud, og med en farve tæt på hudens egen, bliver det sværere at se bh´en gennem tøjet. Det samme gælder for trusserne - drop de hvide trusser under hørbukser og hvide jeans, med mindre du ønsker at fremhæve dem som detalje. Nougat farvet lingeri bliver ”usynligt” under hvide tekstiler, hvor i mod man kan se hvidt under hvidt.

Stropløs bh

En stropløs bh er et hit at have i sit skab. Den købes med stropper, men de kan tages af og bh´en kan sidde fast uden. Det kan være fristende at droppe bh´en, hvis du har en stropløs kjole på, men uden en bh til at løfte brysterne lidt, kommer din barm nemt til at se flad ud. Hvis du i forvejen har en flad barm, bør du vælge en stropløs bh med vattering. Sørg for at den sidder stramt til - uden stropperne til at holde bh´en oppe, er der stor risiko for, at den glider ned, når den udvider sig. De fleste stropløse bh’er har silikonebånd i siderne, som får bh´en til at blive hvor den skal. Det er vigtigt at din body lotion er trængt helt ind i huden, inden du tager en stropløs med silikonebånd på. Cremen får nemlig silikonen til at mørne. Det betyder på kort sigt, at bh´en vil glide ned i løbet af aftenen, og på lang sigt vil silikonen miste sin effekt. Det er også værd at huske når du i fører dig selvsiddende strømper.

Vaskeanvisning

Check vaskeanvisningen.

Vask din bøjle bh i hånden, det beskytter både pasform og udseende. Bøjlen kan ikke tåle at komme i vaskemaskinen. Mange tror, at en vaskepose skåner selve bh´en, men vaskeposens største funktion er, at forhindre bøjlen at sætte sig fast i maskinen.

Undgå skyllemiddel - det har dit lingeri ikke godt af og den silikone der f.eks. sidder i kanten af en stropløs bh bliver ødelagt af det.

Husk at vride den forsigtigt for vand.

Form bh´en mens den stadig er fugtig - specielt hvis den er vatteret. Ret evt. også blonder på plads.

Når din bh skal tørre, skal du hænge den op i stykket mellem skålene. Hvis du hænger den op i stropperne elelr omkredsen vil den udvide sig.

Hvis du vælger at vaske din bh i maskinen, så brug en lille vaskepose, der ikke er bredere end skålene, derved beskytter du bøjlerne bedre. Luk hægter og lign. så de ikke sætter sig fast i blonderne. Fold bh´en sammen på midten, når du lægger dem i posen. Der er ingen reklamationsret på bh´er der er vasket i maskinen.
Tip: Hvis uheldet er ude og bøjlen smutter ud i vask, så lirk forsigtigt bøjlen på plads i løbegangen og husk at sy hullet sammen.

Sortiment

Dame Damer Dreng Herre Pige

Farver